Blog
jun '18
Afstemmer du din partners forventninger?

Afstemmer du din partners forventninger?

Vi har længtes og higet så meget efter sol og varme og har i den grad, været i underskud efter sidste år, hvor sommeren, var nærmest ikke eksisterende. Derfor er det ekstra skønt i år, at vi allerede nu, så tidligt på sommeren, har mere overskud på vores private følelseskonto i forhold til sidste år. Overskud af glæde, sol, varme og positivisme :)  Er det ikke lidt fantastisk, at vejret alligevel har så mærkbar positiv indflydelse på vores opførsel og tankegang. Uanset hvad, så KAN vi bruge det til noget! Ja det SKAL vi bruge til noget. Men til hvad? Jeg synes vi skal prøve, at gøre os meget mere umage. Ja, vi skal gøre os meget mere umage – generelt og være mere tålmodige overfor hinanden, når vi nu skal til at planlægge vores sommerferie!!

Der er altid plads til forbedring og til at gøre sig mere umage. Når vi gør os umage, sker der noget med os. Vi tænker og agerer anderledes og det har en afsmittende effekt på vores kommunikation, forståelse og opførsel overfor andre. Den bliver mere positiv. Vi skal derfor dele ud af vores overskud og lade det smitte af på vores lyst til, at gøre noget for vores partner og andre.

Derfor foreslår jeg, at I prøver at afstemme jeres forventninger til hinanden i forbindelse med jeres kommende sommerferie. Det er guld værd.

Vi får alle vores dagligdag til at fungere på bedst mulig vis med de udfordringer vi nu engang har. Og hvordan vi gør det, er så forskelligt fra person til person. MEN vi må byde ind, med det vi har, for at tingene går op og er rimelige for alle parter. Med sommerferien, er det anderledes. For pludselig skal vi være sammen i 3 uger, 24-7 og det er vi ikke vant til! OG det giver helt andre udfordringer end normalt. Mange får stress symptomer, og kan føle sig kede af det. De bliver flove over deres negative tanker om familien og det bøvl, det kan være, at pakke kufferter for en hel familie og få hunden i pension. Andre jeg har talt med får angst lignende symptomer, fordi de skal være sammen med familien i så mange timer dagligt og har svært ved at tackle det. Og der kan gå flere dage før de har vænnet sig til, at partneren og børnene er der hele tiden. Hvad er det der sker? Vi ser bare hinandens små unoder og ligegyldige små irriterende vaner, i et helt andet perspektiv, når vi har så meget tid sammen. Disse vaner bliver forstærket og ofte blæst negativt stort op, fordi vi ikke er vant til, at gå op og ned ad hinanden hele døgnet. Heldigvis, er vi dog oftest enige med hinanden i, at vi skal ha’ det bedste ud af det. Så derfor: SKIFT FOKUS!

Forventnings afstem! Det kan lyde så firkantet men det er det ikke. Det er rigtig rigtig godt, at forventnings afstemme. Og det er en super god idé, at I planlægger, hvornår jeres ”forventnings afstemnings samtale”, skal foregå. Mest så I begge kan forberede nogle spørgsmål til hinanden og finde ud af jeres egne forventninger og finde ud af, hvad jeres partner forventer. Stil hinanden en masse spørgsmål ang. den kommende ferie. Det kunne f.eks. være, Hvad vil du ha’ ud af din ferie? Hvor længe skal vi være afsted? Skal vi bo på hotel eller i lejlighed? Skal vi invitere nogen med? Skal vi køre selv? Når I så har fundet nøglen, så planlæg derefter. I vinder så meget ved, at bruge lidt tid på jeres forskellige forventninger. Det er vigtigt at huske på, at I begge har glædet jer til ferie og trænger til ferie og har I børn, så glæder de sig og trænger også til, at holde ferie sammen med jer!

KINDNESS IS MAGIC. Det hørte jeg første gang for 5 år siden og jeg er totalt vild med den konstatering. For det er så rigtigt! Husk det og praktisér det. Se, hvad det gør ved dig selv og andre, når du har denne statement i tankerne. Det er fantastisk!

Er du i et parforhold, så ved du også, at du indgår kompromisser mange gange. Det er en del af, at være i et partnerskab. Du æder sikkert en ekstra stor kamel nogle gange men det gør din partner sikkert også :)

Rigtig god sommer og jeg ønsker jer alle en skøn sommerferie  :)

 

bubble