Vi er en del, der beskæftiger os med unge mennesker og som ved at regeringen nedsatte en Trivselskommission i august 2023 som en reaktion på stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge. Kommissionen består af en formand og ti medlemmer med bred viden om børn og unges trivsel. Efter at have arbejdet i halvandet år med opgaven fremlagde personerne bag kommissionen i februar 2025 en række anbefalinger med det formål at styrke børn og unges trivsel i Danmark. Nogle af de centrale anbefalinger inkluderer:
Udskydelse af smartphonedebut og mobilfri skoler: Anbefaling om at udsætte børns introduktion til smartphones til de er 13 år og indføre mobilfrihed i grundskolen.
Styrkelse af karakterdannelse: Fokus på at fremme børns og unges tro på egne evner, ansvarsfølelse og vedholdenhed.
Deltagelse i fritidsaktiviteter: Opfordring til, at alle børn og unge engagerer sig i fritidsaktiviteter sammen med andre for at fremme sociale fællesskaber.
Øget efterskoledeltagelse: Forslag om at gøre det muligt for flere unge at komme på efterskole ved at mindske økonomiske og kulturelle barrierer.
Fokus på digital dannelse: Betoning af vigtigheden af at uddanne børn og unge i digital teknologiforståelse for at navigere sikkert og kritisk i en digitaliseret verden. Disse anbefalinger sigter mod at skabe et mere støttende og sundt miljø for børn og unge i Danmark og peger tydeligt på en voksende bekymring for børn og unges mentale trivsel, sociale fællesskaber og deres digitale vaner.
Efter at have læst anbefalingerne og de detaljerede udledninger af disse fra Trivselskommissionen, er der mange gode ideer at reflektere over. Yderligere er der lagt op til diverse tiltag men med fokus på meget mere forældreansvar end tidligere. Vi skal være opmærksomme på at vi skelner mellem børn og unges almindelige modgang og mistrivsel. Der er nemlig ikke tale om en hel generation af børn og unge som mistrives. Størstedelen trives faktisk, og det glemmer vi, desværre, ofte.
Men selvfølgelig mødes de - børn og unge - af udfordringer, helt almindelige udfordringer, som rammer os alle. Livet indeholder både gode og dårlige dage, sådan er det. Det at være ked af det, at have mørke tanker eller være nervøs, er helt naturligt en gang imellem. Selvfølgelig ikke hver eneste dag, for så skal vi reagere, som jeg tidligere har beskrevet. Men det er de fleste heldigvis klar over. Når man skal præstere til en eksamen eller til en termins prøve eller lignende, er nervøsitet, panik eller anspændthed bare et tegn på at forsvarsmekanismerne går i gang. Det overlever vi. Men det at indse og forstå at det er normalt at reagere og agere, som vi gør, i visse pressede situationer og perioder i vores liv, kan være vanskeligt for mange. Her vil jeg fremhæve samtalen, som har en rigtig god effekt på de fleste udfordringer. Det letter at tale med et andet menneske om vores bekymringer og udfordringer og bare læsse af. Uden kommunnikation kan vi ikke eksistere. Det er som ilt, uundværligt.
Når jeg som coach har samtaler med unge, som opsøger mig fordi de mistrives, stiller jeg dem indledningsvis, en mængde spørgsmål. En del mistrives ja, men bestemt ikke flertallet. Derfor er det vigtigt at vi skelner mellem det at mistrives og det at være menneske og befinde sig i livet med de udfordringer det nu engang har. Livsvilkår. At din indstilling til dig selv og dine udfordringer er uhyre vigtig, siger sig selv. For måden du agerer på overfor det der trykker dig, fortæller meget om hvem du er og hvordan du kommer videre. Det er nærmest altafgørende. Når jeg sidder overfor et menneske, er en af mine opgaver at sørge for at samtalerne og den dialog vi har, foregår i et trygt miljø, hvor åbenhed og ærlighed er med til at skabe den stemning, hvor god kemi opstår. Det er magisk. Samtaler rykker meget og det unge menneske bevæger sig fremad og får lyst til at vende problemer, tanker og udfordringer. De der reelt mistrives har ofte brug for mere tid for at gøre netop det. Åbne sig. En vigtig ingrediens i samtalen er at de unge føler sig set og hørt. Det gælder selvfølgelig for os alle men når den følelse sidder fast i de unge kan vi gå endnu dybere i samtalen og pejle ind på, hvorfor de har det som de har. Resultatet på sigt booster de unge og måden de ser sig selv på. Det får en afsmittende effekt på deres motivation til at tage næste skridt og gå igang med at tackle deres udfordringer.
Men de børn og unge som er psykisk syge - med komplekse diagnoser, som ikke er forbigående, eller de børn og unge der vokser op med misbrug og vold i hjemmet - dem skal vi hjælpe meget mere end vi gør. En af mulighederne er at give dem mere opmærksomhed og styrke de psykiatriske tilbud, der kunne blive endnu bedre, samt overlade ansvaret til de professionelle i vores sundhedssystem, fremfor at lade familierne stå alene med ansvaret. Klart, skal der mere end samtaler til, selvom de også indgår i behandlingen. Lad os derfor få mere opmærksomhed rettet på hjælpen til de børn og unge, som har det rigtig rigtig svært samt deres familier, så de kan få et bedre liv.
