Jeg faldt over en spændende og anderledes artikel om mistrivsel i Jyllands-Posten d. 1/3 2024. (JP) Den begynder med disse ord: “Vi taler igen om mistrivsel. Vi står midt i en national trivselskrise, men vi skal stoppe med hele tiden at mærke efter og tale om mistrivsel Det kan have en selvforstærkende effekt,” mener den dansk professor, Vibeke Koushede, (VK) som er professor i mental sundhedsfremme og mener der er gået mode i mistrivsel.
Siden 2020 har Vibeke Koushede ledet Institut for Psykologi på Københavns Universitet, og hun er udpeget som medlem af regeringens trivsel kommission, der skal komme med bud på, hvordan den mentale sundhed styrkes hos børn og unge fra 0 til 25 år.
Hendes råd er at vi skal stoppe dyrkelsen af mistrivselen og fokusere mere på det der beskytter os. Som hun siger," vi skal ikke hele tiden tage temperaturen på os selv, hinanden eller vores børn. De skal ikke konstant spørges, hvad de følte i morges hvad de føler nu og hvad de mon føler i aften.”
”Knap en femtedel af danskerne lider af dårligt mentalt helbred, viser de nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Eller sagt med konkrete tal: I 2010 scorede 10% af danskerne lavt på den mentale helbredsskala. I 2023 lå tallet på 18,3%."(JP 1/3 2024)
”Udviklingen bør tages alvorligt mener VK, men vi skal huske at nuancere til ens eget og ens børns liv.” Hun fortsætter, ”det er vigtigt at understrege at langt de fleste børn og unge har det godt, og så er der en mindre gruppe børn og unge, som har det rigtig svært. De skal selvfølgelig have ordentlig hjælp. Ingen tvivl om det. Men vi skal lære at adskille normale, menneskelige udfordringer i et børne- og ungdomsliv og problemer af alvorlig karakter.” VK fortsætter,” nogle har enormt stort fokus på deres mentale sundhed. Andre er slet ikke optaget af det. Både for meget og for lidt er et problem. Det er en elementær del af livet at være ked af det i perioder – det er ikke svær mistrivsel, som i forvejen er et kæmpestort, bredt og ret diffust emne, som dækker over alt andet.”
I artiklen taler VK om, at vi skal lære at skelne mellem de ord vi bruger, når vi taler om alvorlige lidelser og forbigående skavanker og hun har helt ret, for ofte hører eller bruger vi ordet stress i flæng, hvis vi ikke lige når det vi havde sat os for, som f.eks. at gøre rent eller bage kage til skolen eller arbejdet, eller være ved at komme for sent til en aftale, så bliver vi åh, så stressede. Men NEJ, det er ikke ordet stress vi her skal anvende. Det er helt forkert. Vi kan føle os pressede eller irriterede over at vi ikke når vores egne mål. Tænk lige på dem der virkelig har stress og på hvor forfærdeligt de har det og hvor syge nogen faktisk er. Men det er blevet så almindeligt blandt både børn, unge og os alle, at bruge ordet stress, i så mange situationer, hvor det slet ikke hører hjemme.
Udtalelsen fra VK om, at der ligefrem er gået mode i mistrivesel kan provokere mange men man kan være tilbøjelig til at give hende ret, i visse tilfælde, for som hun videre udtaler, ”jeg tvivler på at børn og unge bevidst tænker, at det er supersmart at have det dårligt, men der er mange psykologiske teorier om flertalsmisforståelser og social pejling. Fordi vi har brug for at være en del af fællesskabet, er vi tilbøjelige til at lægge vores egen holdning, viden og værdier til side, hvis det afviger fra flokken. Hvis alle andre har det dårligt, har man måske også selv noget man bokser med. Vi spejler os enormt meget i andre. Særligt børn og unge. Bevidst eller ubevidst vil de gøre meget for at passe ind i gruppen for anerkendelsens og tryghedens skyld. Hvis man tror at kammeraterne ryger, drikker eller har haft sex, er man tilbøjelig til at lade det påvirke ens egen adfærd. Man prøver at leve op til de forventninger, der eksisterer.”
Som mange ved, så er det helt naturligt indimellem ikke at føle sig på toppen, at være ked af det, bøvle med negative tanker osv. Men det gør os ikke deprimerede, syge eller angste. Men det man dyrker får man mere af og det man ikke rører så meget ved, er der stadigvæk men det holder sig i baggrunden. Med andre ord, skal vi blive bedre til at fokusere på alt det der virker for os, det der gør os glade og taknemlige. Samle på succes oplevelser, store som små, for de er der. Og man ved at der er meget at glæde sig over, når man reflekterer lidt!
Som VK, slutter artiklen med at sige,” vi siger vi er stressede på arbejdet og vi siger at vi er megaangst over småting i hjemmet. Vi kunne med fordel overveje at tænke over ordene. Jo flere forskellige ord vi kan bruge om følelserne, desto bedre kan vi ramme præcist. Der er forskel på at være stresset og have travlt. Der er forskel på at være angst for skoleprøven og være nervøs eller spændt. Der er forskel på at være usikker på hele sin fremtid og spekulere over livet.”
Jeg er helt enig i det Vibeke Koushede siger, men jeg synes selvfølgelig, at vi skal være der for børn og de unge mennesker med de udfordringer de måtte have, støtte dem, tage dem alvorligt og lytte til det de siger. Men det er altså også helt fint at vi indimellem siger til dem - når det er på sin plads - at det de oplever lige nu i skolen, eller med vennerne og veninderne, eller noget helt tredje, nok skal gå over. Det gør de fleste ting. Det ved vi. Livet er barskt indimellem og det er det for os alle sammen. Nogen er bare bedre til at takle det.
