Januar er i fuld gang og der gik ikke lang tid før vi igen i medierne kunne både høre og læse om, at flere danskere har stress. Pensionsselskaberne, Velliv, Danica og PFA, ”forudser at flere danskere sygemeldes med stress i 2024.” (Jyllands-Posten d. 10/1 2024). Rikke Bay Haaber, som er chef for stategisk sundhed i PFA udtalte, ”Det er alarmerende.” Det samme sagde Camilla Thind Sunesen, direktør for sundhedsudvikling i Danica Pension samt sundhedsdirektør, Julie Engelund Sander fra Velliv. Disse pensionsselskaber har nemlig over en længere årrække set at stress og anden psykisk sygdom fylder stadig mere blandt dem, der gør brug af tabt erhvervsevneforsikring. ”Og intet tyder på, at kurven er ved at knække,” udtalte Julie Egelund Sander.
Spørger man danskerne selv, forventer de et øget arbejdspres i det nye år. Det viser en undersøgelse, Norstat har foretaget blandt godt 1.000 danskere mellem 25 og 65 år. (Norstat er den førende europæiske dataleverandør til markedsanalyser). I denne undersøgelser svarer 66 pct. at de forventer at få mere travlt på jobbet i 2024. Knap 20 pct. forventer et stærkt øget arbejdspres. Julie Engelund Sander er bekymret og hun udtalte i samme artikel: ”For de fleste er timerne i døgnet allerede fyldt godt op og kommer jobbet til at fylde mere, vil det for de fleste være nødvendigt at skære noget fra i privaten. Og så øges risikoen for, at glasset flyder over, og vi rammes af stress.”
Ifølge Sundhedsstyrelsen scorer 29 pct. af danskerne på daglig bases højt på stress-skalaen. Som artiklen videre beskrev, koster stress årligt i alt det danske samfund i omegnene af 16,5 mia. kr. og samlet 61,9 mio. tabte arbejdstimer, iflg. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Camilla Thind Sunesen udtalte i samme artikel, ”Jeg forventer desværre at den kurve, vi har set, fortsætter opad. På trods af, at vi både i det offentlige og private forsøger at afbøde stigningen.”
Hos PFA oplyste man, at de i 2023 blev kontaktet af rekordmange kunder, som var ramt af stress og ”antallet af henvendelser inden for området stress og belastning steg med 10 pct. fra 2022 til 2023. Og selskabet forventer samme stigning i år,” sagde Rikke Bay Haaber og fortsatte, ”ofte er det en kombination af mange faktorer. Vi har store forventninger og højt tempo på mange arenaer.” Camilla Thind Sunesen, kom med hendes bud på, hvorfor folk bliver stressede, ”Der er nogle der føler, at de arbejder for meget og mangler tid. Men vi kan også se, at det for mange handler om manglende kompetencer, manglende mulighed for indflydelse og mening.” Rikke Bay Haaber gik videre og forklarede, at ”på syv år er antallet af henvendelser om stress og belastningsreaktioner fra PFA’s godt 300.000 kunder med en privat sundhedsforsikring steget med mere end 50 pct. Børn, unge og særligt yngre kvinder fylder mere i statistikkerne. Vi står med et stort samfundsproblem og vi er nødt til at tale om måden, vi i det hele taget indretter vores liv ud fra de livsfaser, vi går igennem.” De faser der tales om er, at man kan have gavn af at være på nedsat tid eller indrette arbejdet mere fleksibelt, og at flere virksomheder får øjnene op for dette.
Stress er en udbredt udfordring i vores samfund og det påvirker i stigende grad danskernes arbejdsliv og generelle trivsel. Mange danskere oplever et stigende pres i hverdagen, hvilket har medført en markant stigning i antallet af sygemeldinger som følge af stress. Dette fænomen har skabt bekymring både på individniveau og samfundsplan. Årsagerne til stress er komplekse. Arbejdspres, deadlines, usikkerhed om fremtiden og sociale forventninger er blot nogle af de faktorer, der kan bidrage til stress. Men helt klart har den moderne arbejdskultur og livsstil, hvor teknologiske fremskridt har sat tempoet i samfundet op samt den konstante tilgængelighed medført, at grænserne mellem arbejde og privatliv i stigende grad flyder sammen. Dette fænomen, ofte kaldet, "blurred boundaries," er blevet en signifikant faktor i udviklingen af stress, da det kan være udfordrende, at opretholde en sund og god balance mellem arbejde og fritid. En af årsagerne til denne flydende grænse er som sagt den teknologiske tilgængelighed, hvor smartphones, e-mails og sociale medier gør at medarbejdere konstant er forbundet og tilgængelige uden for deres normale arbejdstid og forventningen om at man så står til rådighed på alle tider af døgnet, gør det svært for medarbejdere at trække sig tilbage fra arbejdsopgaverne og afslutte arbejdsdagen.
Den stigende tendens til at sygemelde sig med stress indikerer tydeligt behovet for en mere omfattende tilgang til trivsel på arbejdspladsen og i samfundet som helhed. Arbejdsgivere står over for udfordringen med at skabe et sundt arbejdsmiljø, der fremmer balance mellem arbejds- og privatliv. Det kan indebære at implementere politikker og initiativer, der understøtter medarbejdernes mentale sundhed og trivsel. Nogle firmaer tog for år tilbage, initiativet til at implementere en 4 dages arbejdsuge for deres ansatte. Det vakte begejstring hos mange og havde en positiv effekt for begge parter, og med ét faldt sygefraværet drastisk - der var så også en dag mindre at måle på – men arbejdsglæden og overskuddet blandt medarbejderne steg og mange af dem, der havde muligheden simpelthen pga. de jobtyper de havde, fandt det stadig positivt (startede under covid 19) at arbejde hjemmefra.
Men, for der er næsten altid et men. Samtidig kan hjemmearbejde og fjernarbejde forstærke en sammenblanding af arbejde og privatliv. Mens det at arbejde hjemme for nogle er lig med fleksibilitet, kan det også medføre at grænserne som sagt, bliver flydende og utydelige, da arbejdsopgaver udføres fra hjemmet, og privatlivet afbrydes af professionelle forpligtelser og mange får svært ved at ”slukke” for arbejdet. Vores følelse af nærvær og vigtigheden af at være nærværende, skal vi ikke glemme. For det er en af bivirkningerne eller bagsiden ved at være så fleksibel, som vi er, netop fordi vi er både på arbejde og i privatlivet hele tiden. Derfor er det at tage af sted hver dag og udføre sit arbejde på arbejdspladsen og komme hjem, efter arbejdets ophør for mange nemmere, da grænsen ml. arbejdet og fritiden så er helt tydelig og nemmere at forholde sig til med god samvittighed.
For at imødegå udfordringen om balancen mellem arbejdslivet og privatlivet er det vigtigt at implementere sunde arbejdspraksisser og have en tydelig kommunikation om de forventninger arbejdspladsen har til medarbejdernes tilgængelighed uden for arbejdstiden. At fremme en kultur, der understreger, hvor vigtigt det er, at de ansattes fritid respekteres, vil også være gavnligt. Selvfølgelig skal medarbejderne også selv tage ansvar for at etablere tydelige og klare grænser og rutiner for at bevare en sund balance mellem deres arbejde og fritid. It takes two to tango :)
På samfundsplan kræver det en bredere diskussion og en bedre kommunikation for at adressere de underliggende årsager til stress og på sigt få tallene til at falde. Uddannelse om hvordan vi håndterer stress og mental sundhed bør prioriteres højere og en større åbenhed og dialog omkring stress for at nedbryde eventuelle tabuer, så stress ramte tør åbne sig og række ud efter hjælp og færre dermed havner i regulær sygdom, er det vi skal stile efter. Desuden kan en styrket indsats fra bl.a. sundhedsvæsenet være med til at identificere og støtte dem, der lider af stress. Det er afgørende at anerkende, at stress ikke kun er en individuel udfordring, men også en samfundsmæssig. Ved at tale åbent om stress og skabe et mere støttende og hensigtsmæssigt miljø kan vi håbe på at få færre stress relaterede sygemeldinger og fremme en generel bedre trivsel i samfundet. Så vær opmærksom på, hvis en af dine venner eller kolleger føler sig meget presset og ændrer adfærd. Det kan være begyndelsen til stress og så kan vedkommende have brug for hjælp. Ræk ud efter denne hjælp også selvom du synes det er grænseoverskridende. Så er første skridt taget. Vi er mange, der ønsker at hjælpe og er aldrig længere væk end et telefonopkald.
