Februar, den sidste vintermåned inden foråret kommer. Dagen er tiltaget med over to timer og lyset mærkes dagligt. Jeg er helt vild med foråret og alt det smukke der sker i naturen, også selvom vintermånederne har deres charme. Men fine erantis og smukke vintergækker stikker hovederne op ad jorden og både skove og haver glæder sig helt sikkert til, at blive frodige og påklædt med blade og blomster omkring sig. Det gør noget ved mig, når jeg ser et træ eller en busk, som igen og igen, år efter år, smider bladene og blomsterne og nye kommer frem igen, år efter år. I familien har vi et træ, der er mere end 50 år gammelt og det har en speciel historie for mig, ja det føles faktisk som et medlem af familien. Når jeg tænker på, at jeg i mere end 30 år, har haft mulighed for at opleve og betragte de ændringer der er sket og sker med dette træ, når årstiderne skifter, så er det ren magi.
Så det at et træ kan gøre noget ved mig og for mig, får mig til at tænke på, at det også gør noget ved os, når vi gør noget positivt for andre, specielt når vi kan se, at modtageren bliver glad. Det er oftest små ting og det kan derfor virke lidt forstemmende, når man – generelt - gør så lidt for andre, som tilfældet desværre ofte er. Men hvorfor ikke ændre på det. Vi er fuldt bevidste omkring det faktum, at vi ikke kan ændre på andre men kun på os selv. At det så kan medføre en positive effekt, når vi ændrer på vores adfærd, så sker der også noget med de andres adfærd, det er bare et plus. En lille historie, som er en uges tid gammel. Jeg gik en tur i skoven og mødte en ældre dame, slæbende på 2 tunge poser og hun så træt ud. Jeg stoppede hende og spurgte, om jeg kunne hjælpe hende med at bære poserne og om hun boede i nærheden. Hun blev meget glad og så helt lettet ud og sagde at hun boede omkring 10 min. derfra og ja tak, jeg måtte gerne hjælpe hende med poserne. Og så gik vi sammen og talte om vind og vejr og Corona, og efter 10. min. var hun hjemme. Hun sagde mange tak for hjælpen og fortalte at hendes mand ikke var hjemme og at han selv havde malet plankeværket omkring deres hus. Og så spurgte hun om mit navn og jeg om hendes og så skiltes vi. Det var en fin lille oplevelse og jeg samler på fine, sjove, hyggelige og dejlige oplevelser. Det er jo hverken svært, eller hårdt arbejde at hjælpe hinanden, så vi skal gøre det noget oftere. Nogen, vil sikkert sige, jamen jeg hjælper folk hver dag via mit arbejde og jeg har ikke overskud til også, at gøre det, når jeg har fri. Og det er helt ok. Det er virkelig helt ok. Og vi har også, overskud på forskellige måder og vi er forskellige. Jeg konstaterer bare, at det giver en super fed fornemmelse af overskud og glæde, når man gør noget for andre. Også selvom man ikke nødvendigvis har overskud, lige når man står i det. Men så kan man faktisk skabe det, ved netop at gøre en god gerning/noget positivt for andre. Vi kender det så udmærket fra os selv, når vi gør noget godt for os selv. Det giver også overskud og det kan også påvirke og smitte andre positivt, men det er et andet valg, vi her taler om. Mange af os har hjulpet naboer og venner i Corona tiden, og det behøver ikke stoppe nu, hvor Coronaen er ved at være mere eller mindre slut. HURRA HURRA for det. Et kæmpe HURRA for det, gentager jeg lige ;) Og det vil være det, jeg skriver om Corona her i dag ;)
I dag, skinner solen, og det er blæsende og koldt men det bliver skønt at komme ud og få blæst hovedet igennem, når man er inde så meget af dagen, som jeg er. Det giver mig energi og overskud, når jeg er hjemme igen.
Jeg vil slutte med at spørge, hvornår har du sidst gjort en god gerning? Det er lige meget om det er overfor en fremmed eller en du kender. Men tænk over det og mind dig selv om, hvad det giver dig, efterfølgende. Nyd februar, og pas på dig selv på alle måder.
