I sidste uge skrev jeg til nogle efterskoler i Jylland og på Fyn pga. det frafald der er på efterskolerne primært pga. dårlig trivsel. Jeg ville derfor forhøre mig om de havde lyst til et samarbejde, såfremt de også oplevede mistrivsel på netop deres efterskole. Jeg fik lyst til at henvende mig til disse efterskoler, da jeg lyttede til ”P1 Morgen”, den 27/3, hvor to garvede journalister, satte fokus på den undersøgelse efterskolerne selv havde iværksat vedr., hvorfor efterskolernes frafald er vokset fra 10% i 2018/19 til 14% i 2022/23.
I programmet kom forskellige fagpersoner på banen med input og deres bud på, hvad der kunne være grunden til denne stigning og Ulla Højmark Jensen, som forsker i unge, uddannelse og læring ved Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon, var en af dem, som kom med sine kompetente bud. Efterskoleskoleforstander Erik Nygaard Junker fulgte trop og en tidligere elev, Esther fra Stevns, deltog også i debatten, grundet hendes egen oplevede mistrivsel på en efterskole.
Ulla Højmark Jensen, fortalte, at 8 ud af 10 mistrives på efterskolerne og det skal man gøre noget ved, som hun sagde. For nogen er det super godt at komme på efterskole og for nogen er det ikke det rigtige tidspunkt og efterskoler er meget forskellige, nogen har større frafald end andre og nogen er bedre til at takle og tage hånd om de problematikker, som nogen af de unge kommer med end andre. F.eks. er der mange unge, inden de kommer på en efterskole, som allerede har kæmpet med depression og angst i nogle år og ønsker derfor at starte på en frisk ved at komme på efterskole. Derfor er det vigtigt at nedtone ”at få det mest fantastiske år i dit liv og bedste venner for livet”, som er vendinger efterskolerne reklamerer med, for at tiltrække unge til et sådant ophold. Men det lykkes ikke altid fordi det ikke er godt for alle unge at gå på efterskole.
Er efterskolerne ikke forberedt godt nok på den generation vi har lige nu, svarede Ulla Højmark Jensen, ”at på nogen områder er efterskolerne ikke forberedt godt nok men at det er en proces, en tovejsting, da både skolen og de unge ender med at gå galt i en eller anden relation. Man skal afdække meget mere, hvordan det er at gå på en efterskole. For det kan være et nederlag for nogen at droppe ud og ikke kunne klare at fuldføre året på efterskolen, som de ellers umiddelbart havde sat sig for og man har måske også været skrevet op til dette i et år eller længere og det trigger også en nederlagsfølelse. Men for andre, kan det at droppe ud være en lettelse, fordi de måske har været inde i et længere forløb og har prøvet og prøvet på at det skulle blive bedre men der er ikke lykkedes”. Man kan håbe på at den nedtoning af efterskolernes betydning for den unges liv, som Ulla Højmark Jensen foreslår man kan iværksætte, kan medføre at de unge i stedet for nederlagsfølelsen vil reflektere og sige ok, så blev jeg da lidt klogere på mig selv på det punkt og lærte også andre og interessante ting, både om mig selv og andre. Og at de så evt. kan få et godt 10.klasses forløb et andet sted, hvor de tager deres erfaringer med sig.
P1 lavede en rundspørge på de 241 efterskoler der er i Danmark og 100 af dem svarede at de fleste oplever at frafaldet skyldes mistrivsel socialt blandt eleverne. Faktum er at 14% af eleverne droppede ud sidste år af efterskolerne og den primære årsag er mistrivsel og fordi de ikke føler, at de passer ind socialt på efterskolerne. Tendensen er den samme i år. Alle var selvfølgelig enige i, at det er positivt at 86% af eleverne trives på efterskolerne. Men kan vi komme tættere på at gøre frafaldet endnu mindre, og derved højne trivslen, så er det det, vi skal stræbe efter.
Den feedback jeg har fået indtil nu fra forstanderne, er positiv. De er enige i, at der skal gøres noget og faktisk har 50% af de efterskoler, jeg har haft kontakt med, meldt tilbage og fortalt, at de allerede har sat noget i værk med forskellige fagpersoner, fra næste skoleår og at de anerkendte vigtigheden i, at der blev taget hånd om tingene. Forstander, Erik Junker lovede i øvrigt de to journalister, at sætte et anderledes billede på Efterskolens Instagram profil, et lidt mindre ”glansbillede agtigt” et af slagsen, og til hans ros skal siges, at det var gjort samme dag ;) Forstanderen fra Højer efterskole, havde også været aktiv og sat gang i et samarbejde med en fagperson for skoleåret 23/24.
Det er så positivt og givende at opleve, at disse forstandere, som har kæmpe mulighed for samt ønsker at handle på de udfordringer der findes, gør det. For de ved, at det kommer til at gøre en forskel, en stor forskel, for de unge mennesker. Sådan!
Min erfaring som coach og mit arbejde med de unge gør at jeg også ved, hvor vigtigt det er og hvor stor en forskel det gør i de unges liv, at de har en mulighed for at sparre med en voksen, (som ikke nødvendigvis er deres forældre) om deres diverse udfordringer, små som store, og det faktum, at de bliver lyttet til og taget alvorligt, betyder så meget for deres trivsel, deres daglige velbefindende og deres selvværd og giver dem samtidig, en mere motiveret vedholdenhed til at gennemføre ting, de har sat sig for, f.eks. et efterskoleophold eller en ungdomsuddannelse. Vi, - som er fagpersoner og som vælger at beskæftige os med unge mennesker, som stadig skal guides og har brug for voksen sparring, - er derfor forpligtet til at gøre netop det, guide og sparre, simpelthen fordi vi kan og netop fordi, at det vil gøre en kæmpe forskel for de unge.
Så går dit barn på en god efterskole, så tør jeg godt sige, at mange af de forstandere, jeg har haft kontakt med, er interesseret i gøre meget og nogen gør det allerede, for at børnene og de unge trives men selvfølgelig er det et must at efterskolerne bliver bedre til at forbygge at mistrivsel overhovedet opstår. Og det kan gøres på mange måder. Men de unge skal også turde være åbne og ærlige, hvis der opstår situationer, der kræver handling og hjælp fra en voksen.
