Blog
okt '20
Konfetti energi

Konfetti energi

Hvordan begynder du oftest din dag? Er du glad, når du vågner og glæder du dig til den nye dag og de planer du har? Eller er du træt og ugidelige og uden energi? Selvfølgelig kan det variere men vi har et eller andet ubevidst mønster, som vi mere eller mindre holder os til. Og det gode budskab er, at vi selv kan gøre meget for at få flere af de dage, hvor vi føler os godt tilpas og har energi og mindske de dage, hvor det modsatte er tilfældet. Ja ja vil mange sige, hold nu op med det lalle snak. Men faktum er at det kan vi men hvordan gør vi så? De, der kender mig ved at jeg hælder til den teori, at vi selv er med til at bestemme, hvordan vores dag bliver også selvom det kan være svært indimellem. Her tænker jeg ikke på dig, der er i sorg eller har en stærk depression, du er i behandling for, for så er det helt andre metoder der skal i spil, for at komme videre i livet.

Men ellers kan du starte med at finde ud af, hvad det er der gør dig i godt humør og hvad der får dig til at føle glæde og når du ved det, så skal du helt enkelt, forsøge at få meget mere af det. Life is simple og vi skal ikke gøre det mere besværligt end det er. F.eks. kan du blive glad for og få energi af, at du var med til at gøre en forskel for din ven i går eller at du igen skal ud og løbe en morgentur, som giver dig energi og en følelse af stolthed og glæde eller bare føler dig taknemmelig over, at du har det godt. Det er helt essentielt, at når du gør noget for dig, som gør dig glad, så kommer der en ubevidst udstråling og energi, som er uimodståelig og skøn at være i nærheden af og også for dig at være i! Du bliver en gigantisk superspreder i den mest positive betydning, netop fordi, at du udover at smitte dig selv, rent faktisk også gør noget godt for dine omgivelser. Og det er med til at give dig et mega boost og det får du endnu mere energi af. Energi avler energi og når vi fokuserer på det der gør os godt, så giver det stor selvtilfredsstillelse og stor glæde. What’s not to like :)

Det at vi kan bidrage med vores energi er ensbetydende med at vi også har en del energi. Og det skal vi være taknemmelige over, for vi er mange, der gerne vil dele med andre. Det giver en ekstrem god og nærmest magisk fornemmelse indeni, og vi kan næsten forestille os at vi oplever, at få et drys af sølvglimmer og konfetti over os. Det skal vi så huske at tage med os og stoppe i vores rygsæk for gode minder samt huske på dette fænomen, når vi har mindre energiske og glade dage. For sådan er livet. Ingen af os har sølvglimmerdage og konfetti hver dag. Men vi kan alle gøre et ihærdigt forsøg på at stoppe med det der ikke er gavnligt for os, det der ikke virker og til gengæld bruge dobbelt så meget tid, på det der virker. Såre simpelt men virkelig effektivt.

 

 

 

 

 

 

 

 

bubble