Vi skal ikke være så oplyste endda for at vide at en stigende tendens i samfundet om vores opmærksomhed - ikke kun blandt børn og unge, nej også blandt de voksne, som faktisk skulle gå forrest, som et godt eksempel – desværre vinder mere og mere indpas i hjemmene, når vi sætter os ved middagsbordet. Efter at ha’ været på arbejde og vi kommer trætte hjem, godt fyldt op med input, glæder vi os til at tale sammen og samles omkring aftensmaden, hvor vi på skift gør samtalen levende og fortæller og deler dagens hændelser. På den måde får vi gang i kommunikationen, de mere eller mindre dybe samtaler, små og store ting, faktisk en meget vigtig del af vores tid sammen som familie og det nærvær, vi netop skaber i den forbindelse. Men dette hyggelige samvær har fået en kæmpe konkurrent, som ønsker vores fulde opmærksomhed om man vil, nemlig mobiltelefonen.
Det siger sig selv, at når vi konstant tjekker vores mobiltelefoner for notifikationer eller scroller på vores sociale medier imens vi er sammen, så bliver den fælles oplevelse vi ellers havde sammen, afbrudt, og det kan skabe en følelse af, at vi ikke er nærværende og tilstede i øjeblikket. En anden negativ konsekvens kan være, en dårligere opdragelse af børnene, da forældre, som bruger deres telefoner ved bordet, sender signaler om, at de rent faktisk prioriterer skærmtid fremfor at være med deres børn og føre en samtale med dem. Dette kan påvirke børnenes sociale færdigheder og give sig udslag i mindre selvværdsfølelse og om man er god nok til at være del af ens familie. Tænk over det!
Udover, at maden - som man har brugt tid og ressourcer på at lave, bliver nedprioriteret, fordi vi holder mindre fokus på den, den bliver ligegyldig, for vi sætter bare noget på gaflen uden at tænke over hvad det er - så kan det føre til uopmærksom spisning, hvilket påvirker glæden og opmærksomheden omkring maden ret negativt. Jeg har hørt om børn og voksne, der fik maden galt i halsen og som efterfølgende havde brug for hjælp…
Men hvorfor gør vi det? Hvorfor er det nødvendigt at have den telefon omkring os eller på os, hele tiden? Hvorfor indser vi ikke at dét at dele vores oplevelser fra dagen med hinanden er så vigtigt for os, for vores sundhed, vores velbefindende og vores dannelse? De der alligevel ikke helt kan undvære rekvisitten, kan lave nogle ”regler” for dens tilstedeværelse. Det ville være en fin idé i min optik :)
Nu er det jo ikke kun sort og hvidt, skal vi huske. For den moderne teknologi er kommet for at blive og den gør meget godt. Vi skal bare være mere bevidste om, hvornår vi bruger vores telefoner. Vi kan sagtens dele oplevelser ved bordet, vise billeder eller andet der kan stimulere samtalen og bringe familien tættere sammen. Mange af os kender sikkert også den situation at vi ikke liiiige kan huske et navn, en episode eller en titel på det vi taler om og så kan diskussioner blive beriget af at slå noget op online, imens vi taler om emnet. Men vi skal bare aftale hvordan vi gebærder os. Hos os, vil vi, ofte når den situation opstår, konkurere om hvem der først finder ud af det, men bare ved at tænke og tale om noget andet, for så kommer vi i tanke om titlen eller episoden stille og roligt alligevel. Og det er en skøn tilfredsstillelse. Vi som voksne har ansvaret, når middagen foregår hos os i vores eget hjem, når der er børn tilstede og ved at skabe mobilfri zoner, gør vi det nemmere for os alle. Her kan aftensmaden for eksempel udpeges som et tidspunkt uden skærme, så der er fokus på samtaler og nærvær. Det er noget vi prioriterer hos os, også uden børn!
Så konklusionen, den korte af slagsen må være at mobiltelefoner enten kan være forstyrrende eller et værktøj til at skabe fællesskab, afhængigt af hvordan de bruges. Et bevidst valg om, hvordan teknologien håndteres, kan gøre en kæmpe forskel og det må være det vi skal gå efter.
