Så er det efterår, og det kan både ses og mærkes. Bladene ændrer kulør til smukke gulbrune farver og de falder enten stille ned fra træerne eller en hård blæst kaster dem ned på jorden, som nu er mere fugtigt og våd end tørheden fra i sommer. September var som en Indian summer, smuk og farverig og lun. Så vi må lade os overraske og se, hvad denne smukke måned, som jeg synes oktober er, kan byde på.
Hvad luften og efterårsfarverne i naturen gør ved os mennesker, er meget individuelt, men de fleste af os, føler os beriget og glade, når vi bevæger os eller bare befinder os ude i den. Oktober byder også ind med efterårsferie og Halloween og alskens muligheder og tilbud, som vi kan deltage i, både ude og inde. Alt imens der føres valgkamp og forhåbentlig vil vi få en god valgkamp og at løftene der gives, også vil holdes efter 1/11! Jeg håber at politikerne kan blive enige om at gøre noget ved den mistrivsel, der er blandt de unge i dag. 44 % mistrives og det er en stor del af den unge generation.
En ny forskning om unges mistrivsel er samlet i fagbogen: ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet” og udgives af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Den bygger på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en kvantitativ analyse blandt 2080 tilfældigt udvalgte unge i alderen 16-25 år. Den beskriver at mange unge oplever det som personlig utilstrækkelighed, hvis de ikke lykkes eller hvis de ikke har det godt. De mange unge med mental mistrivsel vender samfundspresset indad og derfor tror de fejlagtigt at deres psykiske udfordringer er deres egen skyld og dermed også deres eget ansvar. Noget af den mistrivsel der eksisterer er næret af at mange unge, konstant er på de sociale medier og sammenligner sig med hinanden og mere kendte mennesker og det fantastiske liv, de andre har eller i alt fald deler, på de sociale medier, så FOMO (Fear Of Missing Out) er tilstede hele tiden.
”Vi kan se, at det er rammerne om ungdomslivet, der skubber til den her øgede mistrivsel, og som giver en helt ny type udsathed i ungdomsgruppen. Det er en kombination af en generel tempoforøgelse i samfundet og i skole og uddannelsessystemet, af et stort præstationsfokus og så unge, der selv søger løsninger i det psykologiske. Det udfordrer nogle af de unge og ikke mindst dem, der i forvejen har det svært” udtaler Noemi Katznelson, ungdomsforsker og medforfatter til bogen til Politiken (11/10 2022) Og fortsætter” vi lever i en tid og i en kultur, hvor løsninger på menneskelige problemer, særligt blandt de unge, søges fundet i det psykologiske. De unge tænker at de selv er personligt ansvarlige for, at de ikke trives, at de er sårbare. Derfor tænker de også, at de selv skal løse det. De skal tage sig sammen, lave om på sig selv, så de bedre kan være i de sammenhænge, som de nu engang skal være i: skolen, hjemmet, vennegruppen, de sociale medier. De tænker at løsningen på deres problemer ligge inde i dem selv” slutter Noemi Katznelson.
Den centrale pointe i bogen er at der er opstået en ny udsathed blandt de unge, der ikke tidligere har været dominerende. ”Tidligere har mistrivsel blandt unge været forårsaget af ringe sociale eller økonomiske forhold i familien. Men det nye er den udsathed, der rammer socialt langt bredere og hvor der ikke nødvendigvis er de klassiske socioøkonomiske forklaringer, fordi den udsathed rammer alle unge i alle lag, så den såkaldte risikogruppe er forandret. Dem der tidligere har haft det svært har fået det markant værre og mange bliver hægtet helt af” (citat Noemi Katznelson)
Som jeg skrev tidligere og som er vigtigt at pointere er, at de unge, der mistrives udgør 44%. dvs. at størstedelen af alle unge, trives, nemlig 56 % og det er vigtigt at lægge mærke til. Så vi taler ikke om at, det er hele den unge generation der mistrives. Heldigvis! Men klart er det rigtig mange og alt for mange, der mistrives og det er derfor vigtigt at der gøres noget og vi ikke bare taler om problemet, som er et komplekst problem. Først skal man forstå, at mistrivsel blandt unge ikke bare går over af sig selv. Vi kan alle gøre eller forsøge at gøre en indsats og hjælpe til men både uddannelses systemet og politikerne må også gå i gang med at samarbejde om, at nå frem til nogle ”løsninger”.
At de sociale medier sammen med dagligt pres og udsathed nærer denne mistrivsel, kan der slet ikke herske tvivl om. Og det er mange unge også klar over, de har bare svært ved helt at lægge telefonen fra sig, selvom de ved og mærker, at de får det meget bedre. Anna Børsen, 23 år, en ung kvinde udtalte i udsendelsen” Sundhedens time” på DR P1 den 14/10, at hun netop fik det bedre, når hun lagde telefonen fra sig, men hun havde rigtig svært ved det. Som Anna sagde, ” man skal ikke undervurdere, hvor meget det gør, at man hele tiden er online og sammenligner sig selv med de smukkeste af de smukkeste, de klogeste af de klogeste, - det gør noget ved en” Og journalisten spørger Anna, ”hvad vil det gøre, hvis du blev frataget din telefon i en måned? ” Og Anna svarer, ”det er toppen for mig lige nu, det vil gøre enormt meget godt at få telefonen væk” ”Har du prøvet det, spørger journalisten? ” ” mmmmm, lidt. Jeg har prøvet at sætte begrænsninger på og jeg har begrænsninger på nogle af de sociale medier, jeg bruger meget, så der kommer en alarm op” Virker det? Spørger journalisten ” hm nej for jeg vænnede mig ret hurtigt til at sige afvis, jeg skal lige ha’ 5. min. mere, lige 5. min mere, jeg er dybt afhængig. Men mit stimulationsniveau faldt til det normale, når jeg var uden telefon. Jeg kunne mærke pulsen stiger, når jeg er på Tik Tok, så når jeg lægger det væk, så er jeg tilstede, pulsen falder, trækker vejret dybt og tankerne stopper i hovedet. Jeg sidder bare og får fyldt et tomrum i hovedet op med underholdning. Og grunden til at jeg har svært ved at lægge det væk(telefonen) er simpelthen, at det skræmmer mig så meget at være alene med mine egne tanker, det er dybt skræmmende for mig, og det tror jeg mange unge kan genkende. Jeg er bange for at være ensom og det er derfor jeg sidder på de sociale medier” Interviewet fortsætter og Anna, en skøn ung kvinde, som er modig og står frem. Lyt gerne til udsendelsen. Den giver indsigt, i min optik.
De fleste af os kender unge mennesker og når vi møder eller kommer i kontakt med et ungt menneske der mistrives, så skal vi huske også at træde varsomt. Vi skal lytte og stille spørgsmål og få dem til at åbne sig. Jeg ved af erfaring, at mange forældre heldigvis er i stand til at støtte og hjælpe deres børn, men jeg ved også at det ikke gælder alle forældre, måske fordi de selv, er en del af problemet. Derfor skal vi være opmærksomme på, at der er en del unge, som er alene med deres problemer, helt alene, og det er dem vi skal vi spotte og sørge for får hjælp. At komme med en masse gode råd til de unge, skal vi droppe, for så mister vi dem allerede der. Men lyt. Lyt til dem og vær der. I mange af mine samtaler med unge, giver jeg dem det råd, som Anna i radio udsendelsen har svært ved. Læg din mobil væk og gerne 1 time inden du skal sove. Du bliver mere nærværende, når du er sammen med dine venner og veninder, i stedet for at være konstant online. Mange tager rådet med sig og til sig og de fortæller mig, hvor meget der virker på deres søvn og på tankerne, når vi mødes igen. Der er evidens for at vi får og har det bedre, når vi interagerer sammen med andre. Det nærvær og den dialog, kan en telefon aldrig give os og som tidligere nævnt, er mange udmærket klar over, at de selv har et ansvar for at lægge telefonen væk og bare være. Det giver bl.a. en indre ro og mindre følt pres og mindre tankevirksomhed, som mange søger. Og stille og roligt, når en så lille adfærdsændring sættes i gang og at man er konsekvent, for det kræves, så kommer roen og det den fører med sig.
