De unge mistrives, vi ser det så mange steder og det er også en del af dialogen i de samtaler jeg har med de unge. De sociale medier, får ofte og med rette stor mediebevågenhed for de er med til at øge de unges mistrivsel. Og udover at Læge og foredragsholder, Imran Rashid med sine bog, ”Sluk- kunsten at overleve i en digital verden” fra 2017, beskrev de problemer der var i forhold til smartphones og at være konstant online, og informerede om det vigtige i, at hjernen havde brug for restitution, kom flere og flere rapporter og undersøgelser til, og alle mere eller mindre, kom frem til samme konklusion, at denne mistrivselskrise ikke kom stille og roligt og gradvist. Nej den kom pludseligt. I 2010 var det intet at se og i 2015 var den overalt, netop fordi det var i den periode, hvor smartphones og sociale medier blev udbredt blandt børn og unge.
”Foran os, står nu næste udviklingstrin, som handler om kunstig intelligens (Chat GTP er allerede blevet en del af hverdagen for mange unge) og brugen af avatarer, der kan agere venner eller kærester”, som kultursociolog og foredragsholder, Emilia Van Hauen beskrev det i Jyllands-Posten, d. 26/2. Og hun fortsatte; ”Hvilken indflydelse begge dele kan have på de unges identitetsdannelse, er svimlende stor, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund begynder at tage et større ansvar over for vores børn og unge, når det gælder den digitale verden. Bl.a. ved at stille større krav om sikkerhed og privacy over for udbyderne og ved at undervise børn og unge i konsekvenserne af at være tilgængelig hele tiden og befinde sig på platforme, hvor man kan lave en lang række af sammenstillinger, der ikke nødvendigvis er inspirerende eller falder ud til egen fordel, og i, hvad det vil sige at være et menneske og have nære gensidigt forpligtende relationer”.
Det kan ikke siges ofte nok, hvor vigtigt det er, at vi mødes og interagerer med vores venner og familier, for at se, høre og mærke hinanden og verden og få de impulser og input, der kommer fra netop fysiske møder. Vores mimik og kropssprog er jo en del af vores kommunikation og også vigtigt for andre at lære ”at læse”. Og når nu vi kan og har muligheden for at mødes og være sammen og ikke er lukket ned af restriktioner længere, som vi alle stadig husker var normen under Corona’en, så er der endnu mere der taler for, at det både er givende og lærerigt at mødes fysisk. Dette gælder selvfølgelig os alle og ikke kun den unge generation, for vi nyder alle godt af at være offline og bare være tilstede i nuet.
Som tidligere nævnt er flere og flere undersøgelser og mulige tiltag dukket op i medierne i forhold til de unges mistrivsel og hvilke løsninger man kunne sætte højere på den danske prioriteringsliste. Her vil jeg nævne Lotte Paarup, som er fysioterapeut og åndedrætsterapeut. Som Lotte Paarup skrev i Kronikken i Politiken d. 6/3, ”så er det via åndedrættet at vores ro tilstand opnås, hjerterytmen sænkes, og eksempelvis fordøjelsen fungerer igen. Det er gennem åndedrættet, at mange genveje til trivsel og balance findes. Hvis vi ikke får hjulpet de unge med at være tilstede i kroppen som er basen for, at vi har balance i vores mentale helbred, så vil det fortsætte ned ad bakke, fortsatte hun. Og hendes forslag til både politikkerne og de voksne lyder; ”Måske regeringens nye kommission for det gode børne-og ungdomsliv ikke bare indeholdt anbefalinger, men reelt kunne udvikle et storstilet, helhedsorienteret åndedrætseksperiment. Et eksperiment, der ikke bare skulle hjælpe og inspirere unge danskere, men reelt også kunne vise vejen for hele den vestlige verdens unge, som jo oplever lignende og stigende mistrivsel. Måske eksperimentet også kunne tjene som en slags forstudie af, om vi i Danmark skal have åndedrættet som fag på skole bænken”.
Ligesom Emilia Van Hauen kom med mulige løsninger og tiltage på problemet, mistrivsel, sluttede Lotte Paarup sin Kronik af med følgende: ”Det kunne jo være vi som forældre generation også skulle tage vores ansvar som rollemodel alvorligt. Så kunne vi jo vise, at der er andre muligheder end at leve livet med skærme og en masse stress som nærmest er en selvfølge. Jeg foreslår at trække vejret. Det virker, og det koster ikke noget”
Som coach, arbejder jeg med unge og ældre og bliver glad for, når mange forældre tager ansvar over for deres børn og unge. De er jo rollemodellerne, som de unge i første omgang ser op til, så derfor skal forældrene også gå foran, som et godt eksempel, og være tilstede og kommunikere, uden at være online og tjekke deres telefoner for beskeder og lign. hele tiden. Deres adfærd smitter af på de unge. I hver eneste samtale jeg har, taler vi om vigtigheden af at være nærværende og at være offline, og hvor super vigtigt det er for at fremme balancen i vores travle liv. Jeg indrømmer at åndedrættet er kommet til senere, som et værktøj, jeg formidler, men ikke desto mindre så ved jeg, hvor stor en effekt åndedrættet har på vores velbefindende og derfor er jeg begyndt mere og mere at informere, ung som ældre om, at det er vigtigt at trække vejret og bruge åndedrættet, enten til af falde til ro og mærke sig selv, når der er behov for det, eller når man skal have ”styr” på sine tanker, inden f.eks. en eksamen eller anden præstation. Dette kombineret med at være offline har en rigtig god effekt på vores trivsel generelt. De tilbagemeldinger jeg har fået, hvor jeg har bedt en klient om at justere og ændre vaner, i en vis periode, har alle været positive.
