I de sidste måneder jeg har haft samtaler, er mange endt ud i at dreje sig om det, at være tro mod sig selv og om det er så vigtigt og om det er svært.
Og ja, det er vigtigt. At være lige præcis, den du er med de værdier, som du ved, er vigtige for dig og det du står for. Du skal være dig og kun dig. Du kan jo ikke være andre end dig selv alligevel. Så få det bedste ud af det, og gør dit til, at du bliver den bedste og mest ærlige udgave af dig selv. Meget bliver lettere, når du står ved dig selv, for den person du er. Du ved udmærket, at der er ting du kan ændre og måske også har lyst til at ændre. Bl.a. for at få det bedre og få lidt mere lys og glimmer ind i dit liv. Men det er dine handlinger, du kan justere og ændre på - ikke hvem du er.
Om det er svært er meget individuelt, da det kommer an på, hvem du er og hvordan du lever dit liv. Hvis du har rigtig mange udfordringer enten privat eller arbejdsmæssigt eller bare et af stederne, så er du oftest ikke så ressourcestærk, som hvis du ikke havde en masse udfordringer. Konsekvensen er, at du ikke har overskud til at tage stilling til, om du egentlig fungerer, sådan som du har lyst til at fungere, i din hverdag, bl.a. med dig selv og din partner, familien, veninderne, kollegerne osv. osv. Og det kan medføre, at du lader/ tillader, at en masse uhensigtsmæssige tanker, handlinger og følelser fylder dig så meget op, at du faktisk bliver handlingslammet og ikke er tro mod dig selv og den du er! Og det er ikke optimalt!
Hvis du derimod har helt ”almindelige” udfordringer og tackler dem, som de kommer hen ad vejen, så har du selvfølgelig flere ressourcer, til at sige fra, melde ud og være den, du er.
Selvfølgelig kan vi ikke gøre det rigtige, det perfekte og hensigtsmæssige for os selv eller familien, hver dag. NEJ, det kan vi bare ikke. Det er der ingen der kan for sådan er livet også. Og det må vi altså leve med og acceptere!
Men det er vores eget valg. Det er pivhårdt, at få smidt i ansigtet men det er vore eget valg, om vi tillader at mudder og møg ofte rammer os eller om vi vil sætte en stopper for, at det sker. ( Det vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt ;-) i et andet indlæg.)
Vi har også forventninger til os selv og til andre. På godt og ondt. Og når vi er hudløst ærlige, bliver vi også meget sårbare. Det hænger sammen, at være ærlig og tro mod sig selv. OG ja, det kan gøre ondt, når vi viser andre, hvem vi er, hvad vi magter og ikke magter og hvad vi står for. Råt for usødet. For de kunne jo ændre deres mening om os! I negativ retning! Og det har vi bestemt ikke lyst til, at de gør.
Så desværre, er det en af grundene til, at mange forbliver utro mod sig selv, og hellere tilpasser sig andre og andres forventninger. Også på trods af, at deres egne grænser bliver overskredet. De føler at det gør deres liv mindre presset og at de undgår konflikter, hvis de bare ”lader stå til” Og så er det meget nemmere og mindre støjende at spille den rolle, de altid har gjort, end at tage kampen op og vise, hvem de er.
Hvis vi ikke er tro mod os selv men bliver ved med at opføre os, som andre ønsker og forventer, så kommer vi ikke videre i livet. Og det er så trist, når man hører om dem, som fortryder, at de ikke vovede springet ud i livet, på det tidspunkt, de havde muligheden. Vi hører ofte udtrykket, ” men det er jo aldrig for sent at ……” og heldigvis er det rigtigt - i mange tilfælde.
MEN det er det desværre nogle gange – for sent! Så vær tro mod dig selv. Nu, som i lige nu!
