Om Henriette
Jeg har lyttet til mennesker siden 2007
Den røde tråd i mit arbejdsliv er samtaler med mennesker i alle aldre. Jeg inspirerer, motiverer og hjælper mine klienter med at fokusere på det, der er vigtigt i deres liv.
Min baggrund
Jeg har arbejdet som coach siden 2007. I næsten 10 år var jeg tilknyttet en stor lægeklinik, der anerkendte coachsamtalens betydning for mennesker med stress, parforholdsproblemer, ondt i livet og udfordringer med selvværd og selvtillid. Jeg har stadig sparring med praktiserende læger.
Jeg blev født i USA i 1963 og har boet og arbejdet i udlandet en del år. Som ung læste jeg jura, men sprang fra efter første år og blev erhvervssproglig korrespondent i stedet.
I dag har jeg forløb med kvinder og mænd, børn og unge i næsten alle aldre. Udfordringerne spænder fra selvværd, stress og pres i hverdagen til livskriser og problemer i parforholdet. Fællestrækket er, at mine klienter kommer til at tro mere på sig selv og bliver klar over, hvilken retning de vil gå.
Det mest værdifulde for mig er, når samtalen skaber bevægelse hos den enkelte.
Uddannelse og kompetencer
Siden 2005 har jeg løbende uddannet og efteruddannet mig.
- 2024 Mindful Coaching, online forløb v. Sofia Manning
- 2024 Optimér dit liv – stresshåndtering, online forløb v. Sofia Manning
- 2024 Coaching, online forløb v. Sofia Manning
- 2018 Introkursus i metakognitiv terapi v. Pia Callesen, CEKTOS
- 2013 Masterclass i psykologi, Probana Business School (PBS)
- 2012 Stress Management Konsulent, PBS
- 2011 Positiv psykologi, PBS
- 2009 Certificeret coach, International Coach Federation (ICF)
- 2007 Erhvervs- og stresscoach, PBS
- 2005 NLP-basisuddannelse, NLP Instituttet Aarhus
Jeg henter overskud i naturen
Ud over mine relationer betyder naturen og den friske luft meget for mig. En rask gåtur er en af mine daglige vaner. Turene giver mig overskud, godt humør og livsglæde – de er min medicin for at være i balance.
Jeg har længe ønsket at dele min viden om coaching med mange flere. Nu er det sket: I oktober 2026 udkom min bog Du kan mere end du tror, en håndbog i selvcoaching.
Det siger mine klienter
Samtaler blev en øjenåbner for mig
Jeg troede aldrig, det blev nødvendigt at henvende mig til en coach, men det har været en øjenåbner for mig. Dag efter dag, følte jeg at jeg fik troen på mig selv tilbage, og den stolthed og glæde jeg har i dag, både for mit arbejde og min famillie er jeg meget taknemlig for. Jeg bruger stadig øvelserne.
Struktur og glæde tilbage i mit liv
Tænk jeg nu er her og er kommet så langt på så kort tid. Og jeg ved jeg stadig har meget arbejde, der skal finjusteres og tilpasses men jeg har fået strukturen og glæden tilbage i mit elles kaotiske liv. Tak for din hjælp. Sender dig de bedste anbefalinger Henriette.
Hvad havde jeg gjort uden dig
Livet er en gave, som du siger Henriette, og det er jeg så bevidst om nu, som aldrig før. Tak for dine spørgsmål og din evige støtte, når det var svært. Samtalerne hos dig har været det bedste jeg har gjort.
Vores patienter er kommet med meget positive tilkendegivelser
Henriette har siden 2011 haft mange patienter i coachingforløb. Henriette er uddannet coach og har i særlig grad brændt for dette arbejde.
Henriette har en fantastisk evne til at se det hele menneske og til at støtte og vejlede i svære perioder. Vores patienter er kommet med meget positive tilkendegivelser om udbyttet af disse samtaleforløb.
Som kollega har Henriette med sit dejlige humør og sin store indlevelsesevne også altid været højt skattet af os alle. Vi savner hende og kan give hende vores allerbedste anbefalinger, både som kollega og som coach.
Eleverne gennemfører i højere grad deres uddannelse
Henriette har siden 2013 været tilknyttet Rosborg Gymnasium & HF som ekstern coach for elever med særlige behov. Henriette er god til at arbejde med elevernes udfordringer omkring selvværd og selvtillid og til at få dem til at blive bedre til at planlægge deres tid og få mere struktur på deres hverdag. Henriette arbejder også med elevernes forståelse af vigtigheden af at holde aftaler.
Henriettes arbejde med eleverne gør, at de i højere grad gennemfører deres uddannelse, og at de større grad indser ansvaret for egen trivsel.
Vi er glade for samarbejdet med Henriette og står til rådighed for uddybende kommentarer.
Henriette, Coach og Ambulance tjeneste
En stor hjælp for mig til, - at kunne skelne og sortere, vælge og udføre samt udleve, - på et tidspunkt hvor store frustrationer var dominerende, - og troen på egne værdier og holdninger var blevet skubbet i baggrunden.
Henriette er i en session lyttende, tydelig, skarp, imødekommende og omsorgsfuld, og Henriette viser hurtigt at kunne skitsere og skille udfordringer ad.
Disse udfordringer bliver tydelige og derved bliver det muligt at prioritere og handle herpå. Professionelt.
Jeg fik struktur på min hverdag igen
Under en længerevarende periode, hvor jeg var ret syg af stress, fik jeg kontakt til Henriette. På en meget dygtig og nærværende måde hjalp Henriette mig med at få struktur på min hverdag igen og ikke mindst med at bakke mig op og holde fast i mine fremtidsplaner.
Henriette er lige hende, man har brug for, når tingene ser mørke og uoverskuelige ud. Hun spreder i den grad glæde og optimisme, så det varmer helt ind i hjertet.
Tak Henriette.
Mere effektiv og glad
Jeg har været glad og godt tilpas hos dig og har anvendt mange af de værktøjer du har givet mig, for at komme videre i livet.
Jeg er mere effektiv, nu men også glad.
Kunne du tale med mig?
Lyder jeg som en, du kunne tale med? Så tager vi en uforpligtende introsamtale på 20-30 minutter og finder ud af, om kemien er der.
Ring på +45 2383 4450, og læg en besked, hvis jeg ikke svarer. Så ringer jeg tilbage. Eller skriv til kontakt@henrietteholmskov.dk.